Norlys kræver a´conto betaling
-
Norlys Energi a´conto
*Direktør Mads Brøgger (MB), Norlys Energi, har i Jyllands Posten (15/1) oplyst hvorfor han mener, at el-forbrugerne skal betale for deres strøm via et tre-måneders aconto beløb, og ikke mindst også mener, at det for de fleste kunder ”fortsat er det bedste” som ”et værn mod store overraskelser på energiregningen”.
For de (ældre) el-forbrugere, der har et rimeligt konstant forbrug, kan dette være korrekt, men alle der, evt. fordi de også forsøger sig med store strømbesparelser, eller der har et variabelt antal forbrugere på adressen, og derfor også betaler via time for timepris, ja så er det helt nødvendigt, at få en faktura over det eksakte forbrug over måneden.
MB skriver at a´conto betalingen er ”et værn mod overraskelser på energiregningen” og at Norlys konstant justerer regningsbeløbet efter hvor meget man bruger, men enten er det usandt eller også ved de ikke hvad de gør. Jeg fik i jan 21 en ubehagelig efterregning på godt 17.000 kr., på trods af at jeg har time for timeafregning, og ikke nok med det så har jeg lige fået afregningen for 2022 hvor jeg skyldte over minus 17.000,- altså har jeg i hele 2022 lånt Norlys over 17.000,- kr. som jeg nu skal have tilbage. Jeg føler ikke noget værn mod overraskelser med Norlys´s a´conto betalingssystem.Andelshavernes lån til Norlys.
Derfor er det nok mere korrekt når Direktør Mads Brøgger argumenterer for at bevare a´conto opkrævninger, med bemærkningen om :
- at hvis selskabet ikke lånte pengene hos forbrugerne, så skulle man låne dem i banken, og det kostede jo penge.
Og helt groteskt mener Norlys, at med a´contobetalingen vil ”Norlys og kunderne deles om at lægge pengene ud”.
Nå, siger jeg bare, og selvom MB oplyser at Norlys ”inden længe” vil kunne tilbyde den mulighed ”der matcher vores kunders ønsker”, at betale hver måned, vil det intet hjælpe hvis den bliver som jeg har fået den tilbudt, månedsafregning men at jeg alligevel skalbetale en ekstra måneds forskud, ja, så skal ledelse og bestyrelse nok hurtigt registrere hvor mange kunder man mister til TREFOR, der jo opkræver alle kunder månedsvis og så endda giver en ekstra måneds kredit. Men ok, så slipper bestyrelsen jo også for alle de bøvlede kunder.